Landbrug
Vi udfører komplette siloanlæg med individuelle transportløsninger, udført i galvaniseret og evt. malet kvalitet og beregnet for mange års drift.
Danske landmænd har gennem de sidste 40 år vist os den store tillid at støtte op omkring vore siloer ved at købe een eller flere siloer for opbevaring af korn.
Vi gør vort bedste for at leve op til kundernes tillid - det er vores fornemste opgave at være en kvalificeret medspiller til den moderne landmand. Hele tiden prøver vi at være på forkant med tendenserne indenfor en branche, der hele tiden undergår store forandringer.
Ved at udvikle, vedligeholde og sælge gastætte kornopbevaringssystemer er vi med til at sikre god økonomi for vore kunder på både kort og langt sigt, samt foderkorn af høj kvalitet - til glæde for dyr og mennesker.
4000 gastætte siloer er solgt siden 1969, hvilket betyder at ca. 20-25% af Danmarks foderkorn til svin, kvæg og kyllinger opbevares i en gastæt Assentoft silo.
Vore erfarne salgskonsulenter besøger dig gerne for udarbejdelse af uforpligtende tilbud på en gastæt silo, et transportanlæg - eller hvilket andet behov, du måtte have, der er indenfor vort produktprogram og vor ekspertise!
Kvalificerede montører opstiller, indkører og servicerer anlæggene.
|