Kernemajs i gastæt silo
Gastæt silo gør det muligt at opbevare og håndtere større mængder fugtigt kernemajs både rationelt og økonomisk.
Da majsen udvikler kraftig syre under ensilering, er Assentofts majssilo fremstillet i glasemaljerede plader, der er egnet til at modstå syren. Taget er på mindre siloer udført i rustfrit materiale, mens taget på større siloer leveres i malet udførelse med galvaniserede, udvendige bjælker.
Fyldning foregår lettest med en kraftig sugetrykblæser og fylderør. Fylderør er standard-udstyr på siloen.
Siloen monteres med en separat luftlunge, ophængt i eksisterende bygning. Luftlungen kompenserer for luftind- og udtag og er nødvendig, da den fugtige kernemajs reagerer meget med ilt.
Op til og med ø7,73 m leveres majssiloen med et udtagersystem, der består af en 50° stejl, rustfri kegle og en rustfri snegl - begge nedstøbt i fundamentet. Herfra transporteres majsen til hammermølle og blandekar.
Majssiloer med diameter over ø8,5 m leveres med flad bund og Assentofts fejesnegl-system. Fejesneglen sikrer sluttømningen af siloen.
|