Site name | Tekniske data

Tekniske data - gastæt majssilosystem

Op til 7,73 m diam. leveres majssiloen med rustfri keglebund. Sikrer høj tømmesikkerhed og et minimum af mekaniske dele i siloen.

I midten af siloen støbes en rustfri kegle ned i fundamentet. Et sneglerør med rustfri snegl går fra bunden af keglen ud gennem fundamentet og videre til mølleri-delen.

Når siloen er bygget, efterstøbes mod silovæggen med en betonkegle.

Majssiloer med diam. over ø7,73 leveres med flad bund og vort fejesneglsystem for sluttømning. Systemet er driftsikkert og økonomisk fordelagtigt. Når siloen skal sluttømmes, trækkes beskyttelsesrøret af ved hjælp af en traktor, og fejesneglen kan begynde sluttømningen.

Leveres med fejesneglsgear i 2 størrelser - med op til 11 kW motor.

Styretavle med efterløb på fejesneglen for at forhindre tomkørsel af tømmesnegle.

Termosikret el-motor 

Aksler og fejesnegl er rustfri - og sneglens takkede udformning sikrer tømning. Pga. det store vandindhold i majsen, er motoren placeret udenfor siloen. Fra centrum af siloen tømmes siloen med en snegl til formalingsenheden.

Se video med snegl i majssilo

 

En separat luftlunge monteres til at kompensere for det nødvendige luftindtag og -udtag fra siloen, da fugtig kernemajs reagerer kraftigt med ilt. 

Ved fyldt silo vil fermenteringen betyde, at lungen er udspilet i en periode. Over vinter vil lungen blive næsten tom - mens den i forår/sommer vil kompensere for det over-/undertryk, vejrets temperaturudsving skaber i siloen.

Luftlungen monteres bedst indendørs i lade, loft eller lign. Efter luftrør fra toppen af siloen sikrer forbindelsen mellem silo og luftlunge